Og gudskelov for det da.På en aftentur i går kom jeg forbi det smukkeste “ukrudt”. På hjørnet af et “kommunalt bed” stod denne fine stilk og pralede med sin skønhed. Egentlig skulle den nok have haft lov til at blive stående, men den virkede så uønsket, som den stod der helt mutters.Så nu er den kommet til sin fulde ret i min store Wiinblad vase, der i øvrigt kommer alt for sjældent i brug. Så den gik altså til et godt formål 😉
Ophængt…
Ja, altså ikke mig jo… Men mine fine genbrugsfund, som endelig har fundet sig til rette. Nu mangler jeg bare at blive enig med mig selv om præcis hvilket nips, der får lov til at pryde dem. Indtil videre ser de heldige vindere således ud 😉
Nød lærer nøgen kvinde…
Når man ikke ligefrem bor et stenkast fra en pizza-mand og er for nærig til at betale leveringsgebyret, så må man jo selv hive forklædet og en italiensk accent frem fra køkkenskuffen.I dag forsøgte vi at kopiere yndlingspizzaen fra Azzurra i Aalborg (nr. 307).Toppingen består af parmaskinke, rucola og parmesanost. Det blev dog aldrig helt den samme smagsoplevelse, men vi kom da tæt på.