Det er ingen hemmelighed. Jeg elsker Kähler, og jeg elsker jul.Og når de to ting så smelter sammen i skøn forening, så bliver det ikke meget bedre. Det er muligt, at det er for tidligt at glæde sig til røde nisser, Wham, mørke aftener og levende lys, men det er altså officielt sket. Jeg glæder mig!Og det er Kähler’s skyld. Inden længe lancerer de nemlig disse fine Avvento jule-lysestager til meget rimelige penge – og jeg ved liiige hvor de kan stå 😉
Hvor der er vilje, er der vej…
– det må da siges at være tilfældet her. Billederne er fra en tur til Thy, hvor jeg i fredags hjalp Rasmus med at tage de sidste billeder til en fotobog han er med i, der skal portrættere Thy’s “sidste vildmark” som det hedder, inden de planlagte kæmpe vindmøller indtager (og ødelægger) store dele af den flotte natur. Hjalp og hjalp er måske så meget sagt, men jeg var der, og vi hyggede os.Jeg trængte også til at komme ud og blive luftet lidt, for det skulle blive en weekend på godt og ondt. Jeg har for det første været små-sløj siden i torsdags, og i går var vi til begravelse for at tage afsked med min onkel, som i mandags tabte en ulige kamp til kræften.Om aftenen tog jeg til en 30-års fødselsdagsfest, ikke fordi overskuddet og humøret var helt i top, men fordi det egentlig var meget rart at koble hjernen fra og tænke på noget andet.Det er helt mærkeligt at glæde sig til, at en ny uge begynder, men denne lidt triste weekend skulle egentlig bare overståes.
En fra eller til…
– hvad gør det, når samlingen snart er så stor, at man burde åbne et “ugle-museum”?Efter lidt lørdagsshopping i Århus med en masse indtryk i bagagen men uden de store indkøb, var jeg jo nødt til at trøste-shoppe lidt. Så inden hjemturen gjorde jeg et sidste stop i HAY, og sådan gik det altså til, at endnu en ugle kom med hjem.Men nu er det altså også slut! Veto! Ikke flere (lige foreløbig i hvert fald)Godt at ingen herhjemme lider af angst for fugle med alle de store øjne, der efterhånden overvåger vores 73 m2 😉