Menu

Sensommer bio…

Et par snapshots fra weekenden. Lørdag aften var vi til “Film i skoven”, hvor filmen Avatar blev vist ved St. Økssø i Rold Skov. Filmen blev vist i forbindelse med Rold Skovs Filmfestival, der fandt sted hen over weekenden.Det var super hyggeligt (og lidt koldt) at sidde der med tæpper og popcorn og se film under stjernerne, imens det puslede ude fra skoven. Weekenden bød også på marked i Viborg, hvor vi slæbte afsted med få men gode fund.En svensk Holmegaard lignende vase i den skønneste blå farve og bedst af alt – en Verner Panton LamPetit til 10 kroner!! Den har godt nok slået en flig af plastikken på foden, men stiller man den lidt strategisk som på billedet, så er der aldrig én, der opdager det. Jeg måtte godt nok også putte mit bedste krejler-/pokerface på, da jeg skulle lade som om, at jeg overhovedet ikke anede, hvad det var for en lampe, for det gjorde sælgeren tydeligvis ikke. Hvad gør man ikke for et godt køb? 😉

Continue Reading

Hvem skulle have troet det?

Jeg kan ikke længere bryste mig med titlen som “hende der aldrig vinder noget”, for jeg har nemlig vundet min første giveaway. Og nu venter jeg spændt på at modtage disse fine øreringe fra MollyMy. Så må I slås om, hvem der skal overtage min uheldige titel 😉

Continue Reading

Strømer i børnehaveklassen…

Jeg har nu ikke været på rov i den lokale børnehave men var blot så heldig at falde over denne børnestol i en genbrugsbutik i Hobro i forrige uge.Jeg har stadig ingen børn og heller ingen i sigte, men den rare, ældre herre sagde 25 kroner, og så kunne jeg altså ikke sige nej. Jeg synes, den er smadder sød, men jeg har ingen anelse om, hvor den kommer fra, eller hvor gammel den er. Jeg ved ikke, om den oprindeligt var rød, eller om den med tiden er blevet malet.På sædet sidder der et klistermærke med teksten K.E.W. men om det er navnet eller blot et mærkat, der er blevet sat på, er ikke til at sige.Jeg har ikke kunnet google mig frem til noget, (men det er jeg nu heller ingen haj til) så hvis nogen derude kender noget til denne stol, så er jeg da lidt nysgerrig 😉

Continue Reading