Menu

Nye klæder

Aalborg tager sig ekstra smukt ud, mens farverne i gadebilledet skifter. Herhjemme er der også sket lidt nyt i løbet af ugen. En brugt Woody reol fra HAY har fundet vej og kastet nyt liv over et tomt hjørne i køkkenet.

Continue Reading

Kom med ind – entre

Entreen er det første rum man kommer til, og det sidste man forlader igen. Så det er vel egentlig på sin plads at gøre lidt ud af det, hvis man har muligheden. Det har jeg ikke haft før nu, og der er da heller ikke plads til de store armbevægelser.   Pejl knagerækkerne af Ehlén Johansson så jeg for mange år siden i Göteborg. Funktionelt og enkelt design, der i øvrigt kan forlænges efter behov.   Hessum dørmåtten er en grafisk genistreg fra IKEA, hvis du spørger mig. Den er desværre ikke at finde i butikkerne længere.   Dedal reolen fra Gubi var næppe tænkt som skohylde eller entremøbel. Jeg synes, den er som skabt til formålet. Den er ikke for bred men levner alligevel plads til sko, nøgler og hundeseler. Alt dét der skal være lige ved hånden.   Trones skoskabe fra IKEA agerer samtidig hylde for lidt nips og hygge. Kit Cat Clock holder øje med tiden. Øjne og hale bevæger sig ikke – efter aftale med hjemmets firbenede beboere.   Velkommen ind og på gensyn…

Continue Reading