Postkort fra en sommerferie der rinder ud. Hverdagen venter. Med nye kollegaer og et tomt klasseværelse. Lidt endnu.
Weekendlykke
En forårsforkølelse prøver at få mig ned med nakken, men den er sat på ignore. Jeg har i stedet nedkæmpet bunker og nullermænd, bagt bananmuffins og gået tur i Mølleparken. Med solskin og løvebrøl i baggrunden. Weekendens loppeture skuffede fælt, men sæsonen er først lige begyndt, og der er stadig håb. Har I haft mere held på kræmmerfronten?
Forlænget fødselsdag
Om lidt vælter det sidste hold fødselsdagsgæster ind af døren. Det bliver i børnehøjde med flag, flødeboller og spil på gulvet. Imens jeg venter, kan jeg se tilbage på en skøn og forlænget weekend. Med 31 år på bagen, loppestartskud, hjertevarme hilsner og glade gæster.