Menu

Game on!

Som køer på græs. Sådan føles det altid, når loppesæsonen skydes i gang. Jeg har personligt altid sommerfugle i maven. Masser af skrot og skatte der venter på at skifte hænder. Indimellem er man heldig, og andre gange går man tomhændet hjem. Jeg ved aldrig, hvad jeg leder efter, for jeg mangler intet. Og dog. Forrige weekend var jeg heldig at slæbe en solid bunke tøj med hjem. Lækker strik som min nærighed lod hænge i butikkerne i vinters. Nu hang de der til spotpriser. Keramik, glas og porcelæn har jeg altid svært ved at gå forbi. Alt bliver vendt og drejet. Især det finske banker mit hjerte særligt for. Indimellem lister de danske klassikere sig ind, som her i weekenden, hvor jeg måtte have en marmeladekrukke fra Søholm og en mini stempelkande fra Bodum med hjem. Alt sammen for en slik. Lige som det skal være.

Continue Reading

Skibet er ladet med…

Hvordan kan en uge flyve afsted og samtidig føles årelang? Der er nok at se til, når man er ny på jobbet og starter en 1. klasse op. Samtidig har jeg i ugens løb smugpakket til #bloggerlopper i morgen. Nu skal bil-kabalen bare gå op. Alt skal pakkes systematisk, så der også bliver plads til mig. Jeg håber vi ses. Til en god handel eller bare en sludder. Se mere info her.

Continue Reading

Hamborg: Shop og stop

Schanzenviertel & Karolinenviertel Vi boede i det hippe, hyggelige Schanzenviertel, der grænser op til det mindst ligeså farverige Karolinenviertel. Her er graffitikunst på husmurene, grønne oaser, kulørte lamper og liv i gaderne.   Less Political Stedet nåede næsten at blive et dagligt formiddagsritual inden afgang mod legepladsen. Kaffenørderi i rå rammer.   Codos Jeg sprang iskaffen over den dag, men mine medrejsende var begejstrede. Et seværdigt sted med en topplacering lige overfor legepladsen.   Spielplatz og byoaser Storbyferie rimer på indlagte pauser. Hamborg er leveringsdygtig i utallige legepladser og parkområder for både børn og barnlige sjæle. Man glemmer helt for en stund, at storbyens puls banker udenfor de grønne vægge.   Fotoautomat For sølle 2-3€ får du en sjov strimmel ferieminder med hjem. Jeg kan anbefale, at man øver sine poseringer inden.   Retro og flohmarkt Karolinenviertel lokker især med finurlige vintagebutikker. Start på Marktstrasse og gå på jagt i de omkringliggende gader. Hver lørdag afholdes Flohschanze, det lokale loppemarked. Det har jeg stadig tilgode.   Kauf dich glücklich Tysk konceptbutik med eget brand, dansk mode og interiør. Deres sortiment af bøger og magasiner er altid værd at tjekke ud. De har også et Outlet på Bartelsstrasse 55, inde i baggården.   Minimarkt En indbydende interiørbutik med skandinavisk design og små, sjove ting du pludselig ikke kan leve uden.   Central Park Et grønt fristed der fortjener sin helt egen anbefaling. Det var slet ikke på to-see-listen. Tilfældigt kiggede vi ind bag det kulørte plankeværk. Det vi troede var en blanding af kolonihave og trailerpark, viste sig at være en grøn oase midt i byen. Med containerbar, sand og hæng-ud-atmosfære. Det perfekte sted at nyde den sidste og obligatoriske Fritz-kola inden hjemrejse.

Continue Reading
1 2 3 18