Menu

Små og store souvenirs

Ingen brudekjole røg med hjem i kufferten, som en af jer ellers gættede på, men derimod et gammelt, slidt og ærkeamerikansk vejskilt. Jeg måtte tage imod mange undrende blikke, mens jeg bar det under armen tværs igennem Brooklyn og på vej hjem i subway’en, men det var det hele værd. Og bare rolig, vi stjal det ikke, vi købte det til Brooklyn Flea af en passioneret kuriosa-krejler. Keramikskålen var et nøje planlagt køb hjemmefra, men den skulle vise sig ikke at være helt så let at opstøve, selvom kunstneren har sit værksted i Brooklyn. Men det lykkedes, og den blev nænsomt fragtet hjem i håndbagagen. Ellers blev det til lidt japansk keramik, MAC dullegrej, Burt’s Bees produkter, sneakers og et par lækre bøger. Gem Gem Gem

Continue Reading

Game on!

Som køer på græs. Sådan føles det altid, når loppesæsonen skydes i gang. Jeg har personligt altid sommerfugle i maven. Masser af skrot og skatte der venter på at skifte hænder. Indimellem er man heldig, og andre gange går man tomhændet hjem. Jeg ved aldrig, hvad jeg leder efter, for jeg mangler intet. Og dog. Forrige weekend var jeg heldig at slæbe en solid bunke tøj med hjem. Lækker strik som min nærighed lod hænge i butikkerne i vinters. Nu hang de der til spotpriser. Keramik, glas og porcelæn har jeg altid svært ved at gå forbi. Alt bliver vendt og drejet. Især det finske banker mit hjerte særligt for. Indimellem lister de danske klassikere sig ind, som her i weekenden, hvor jeg måtte have en marmeladekrukke fra Søholm og en mini stempelkande fra Bodum med hjem. Alt sammen for en slik. Lige som det skal være.

Continue Reading
1 2 3 40