Endelig kom han hjem efter små fem uger i Mongoliet.
Hjertet og kameraet er fyldt med oplevelser for livet, og rygsækken er fuld af minder, der kan bevise det. Med hjem kom blandt andet de fineste broderier, håndværk lavet af rensdyrgevir, en del (mongolsk folkedragt) og den sødeste cashmere hue til niecen.
13 kommentarer
HURRA:-) Hvor må det være skønt… der er ikke noget som et gensyn ovenpå tonsvis af savn:-) Det lyder som en spændende ekspedition han har været på…
Mongoliet det lyder spændende, har han været på ferie eller er det arbejde, Mongoliet står nemmelig højt på min ønskeliste over ferie steder. Fine ting han havde med hjem også.
Dejligt han er hjemme igen…;) og sikke nogle spændende ting…
Hvor dejligt du har ham hjemme igen….mon vi får nogle spændende billeder at se fra fjerne himmelstrøg?! Kh fra Jo
Hvor er det skønt broderi. Og sikke en fin hut, jeg troede faktisk den var til dig!
Dejligt at få manden din tilbage igen. Gensynsglæden må være stor! Og sikke fine sager..
Får helt lyst til at sige tillykke med at have fået ham hjem
Der er ikke noget som gensyn – tro mig har haft mange!
Og sikke nogle lækre sager han har med hjem. Kan fyre virkelig købe sådan noget selv??
Kh
Dejligt at du har fået ham hjem igen! det må virkelig have været en fed tur! Håber I har tid til at nyde den DANSKE sommer lidt sammen…
Hvor dejligt for dig (jer)..:)
Det må nydes.. Og sikke fine gaver han har bragt hjem – er imponeret over kvaliteten af gaver..;)
Kh Anne
Hvor dejligt!!
Ævlebævle: Det kan varmt anbefales, lyder det til, så drøm bare videre
Jo: Det hele skulle gerne ende ud i en bog og en udstilling, men det kan da godt være, at jeg skal lægge et par appetitvækkere på bloggen engang.
Onkel Anne: Ja, gid den var
Anne: Jeg er også imponeret 😉
Marian: Vi tager os tiden, men rejser udenlands bliver der desværre ikke noget af. Han har vist rejst nok for denne sommer 😉
GODT, han kom hjem! han har jo været virkelig-virkelig længe væk. alle os blog-enker er jo et sørgeligt syn – men dejligt, vi holder sammen herinde i de perioder, de er væk;)
Ja, hvad skulle vi efterhånden gøre uden vores blog-familie?