Menu

Julen varer lige til…

P1120029

PC280002

P1040012

PC290011

P1110020

P1050016

PC290005

Er vi de eneste, der stadig kæmper os igennem rester af julegodter? Jeg orker snart ikke mere marcipan.

Og før man fik set sig om, langer de fastelavnsboller over disken alle vegne. Det er jo alt for tidligt, men min rygrad er blød som en regnorm.

Vi gør hvad vi kan for at camouflere det savsmuldstapet, vi endnu ikke har bekæmpet. Med dims og dippedutter, så er der ingen, der opdager det. Som om.

Hvem ringer efter en maler?

Ingen kommentarer

Krudt, kaffe og kærlighed

Erste_liebe_bar_hamburg

Fernsehturm_hamburg_neues_jahres

Hermetic_coffee_hamburg

Eisenstein_nottensen_ytaar_hamborg

Franzbroetchen_hamburg

Tornqvist_coffee_hamburg

Nytaar_hamborg_schanzen

Sidste år holdt vi tomands-nytår i Thy, og i år kørte vi i modsat retning og landede i Hamborg. Så det er efterhånden ved at udvikle sig til lidt af en tradition; det ikke at have en tradition.

Næste år søger vi nok tilflugt et mere fredeligt sted, for i Tyskland er de svært begejstrede for kanonslag og andet skyts, der siger BANG! Og den fascination deler jeg ikke. Heldigvis kunne vi nyde det hele i ro og mag på den fantastiske restaurant Eisenstein, som vi havde booket bord hos hjemmefra. Det overdådige fyrværkeri nød vi fra hotelværelset i det gamle vandtårn i Schanzenviertel. Vi boede på 5. sal og kunne se det hele på sikker afstand. Bangebuks er mit mellemnavn.

6 kommentarer

2018

Attachment-2

P6030019

P5210044

P2040011

P2110001

P2110020

P4020026

Kolonel_coffee_antwerpen

FD04C113-C9B0-4877-BBE6-FC423AF14489

P4280012

P4140001

5F3B88AD-69A8-4BDB-8B15-6943AAF07720

P4120001

Friluften_aalborg

EE56C754-7B07-461E-91E0-D9271392A014

P8180039

P6300001

P8180053

BB57D77E-2612-40D3-8B59-E1E5C17FA366

SAMMEN_FDB_baenk

P5130023

P6060004

agger

Liberty_bridge_budapest

P5090015

Jeg håber, I er kommet festligt og sikkert ind i det nye år. Vi er selv dejset omkuld i sofaen efter at have fejret tomands-nytår i Hamborg. Det var sjovt, men nu er kroppen i dvaletilstand, og jeg rejser mig kun efter en burger senere.

Intet nytår uden et kig tilbage over skulderen. 2018 var det vildeste år nogensinde. Vi solgte lejligheden og købte vores drømmehus. Vi har slidt og slæbt, bandet og svovlet og lært af vores erfaringer. Håndværkere bliver vi aldrig, og det kommer til at tage sin tid at komme helt i mål. Men for hver dag der går, bliver det mere og mere vores hjem.

I sommers tog jeg afsked med min gamle, firbenede ven, Anton. Efter 13 års følgeskab kunne de små ben ikke længere bære ham. Han er savnet hver eneste dag, men det bliver lettere med tiden. Livet uden hund giver tilgengæld et lettere rejseliv, og det har vi nydt godt af med ture til Antwerpen, Berlin, Budapest, Gøteborg og Hamborg.

Jeg er klar til at lægge arm med 2019, og jeg håber, at det nye år bliver mindst ligeså begivenhedsrigt som det forgangne. Imens vil jeg forsøge at holde liv i bloggen, så den forhåbentligt når at runde hele 10 år i 2020. Et blog-årti, det må man da kunne skrive på CV’et.

Godt nytår allesammen.

6 kommentarer