Menu

Min onsdag startede tidligt ved frisøren. Damen ved siden af mig talte begejstret om den danske sommer, som hun holdt så meget af. Især når manden nu ikke vil med på charter. Jeg kunne kun give hende ret. Dansk sommer er skøn, især når den makker ret.Frokosten blev spist i godt selskab i Bie gården under en skyfri himmel og resten af dagen er brugt på terrassen. Man kan hurtigt vænne sig.

Continue Reading

Køkken & kaos

I dag var jeg et smut forbi biblioteket for at fylde muleposen op med film, magasiner og bøger til ferien.En af de bøger, jeg havde reserveret, var “Køkken og Kaos” skrevet af Felix Smith og hans kæreste, Marie Schmidt. Jeg kendte ikke bogen i forvejen, men jeg har det med at falde for bøger med skæve titler 😉 Jeg har kun nået at bladre den igennem og kigge billeder, men jeg er allerede solgt. Den er fuld af lækre (og nemme) hverdagsretter, is-opskrifter og dessert fristelser. Bogen er meget ligetil og nede på jorden med sjove anekdoter og skønne fotos fra livet i kolonihaven.Jeg skal snarest dykke ned i bogudsalget og håbe på, at jeg er heldig.

Continue Reading