En forårsforkølelse prøver at få mig ned med nakken, men den er sat på ignore.
Jeg har i stedet nedkæmpet bunker og nullermænd, bagt bananmuffins og gået tur i Mølleparken.
Med solskin og løvebrøl i baggrunden.
Weekendens loppeture skuffede fælt, men sæsonen er først lige begyndt, og der er stadig håb.
Har I haft mere held på kræmmerfronten?
10 kommentarer
På Ingerslevs Boulevard i Aarhus på Frederiksbjerg afholdes der loppemarked to gange om måneden indtil efteråret. Og der er man altid heldig med gode lopper☺. Måske det var en ide?
Mvh. Sara
Jeg har faktisk aldrig været der men har altid kun hørt godt om det. Men det er lige lovligt langt fra Aalborg. Så skulle det være i forbindelse med noget andet.
Åh, jeg vidste ikke, at du bor i Aalborg. Men ja, så er det en lang tur at tage :-). Jeg bor selv i Aarhus, så det var lige oplagt at nævne. God jagt på loppefundende :-).
Du fik pustet liv i min ambition om at nå markedet henover sommeren.
Tak for det. Og god jagt.
Jeg har slet ikke været afsted til loppemarked endnu, selvom jeg har haft mange planer om det.
Jeg er nysgerrig efter den fine chokolade på det første billede! Fortæl fortæl
Chokoladen fik jeg da jeg besøgte søde Line, der har butik Enogenheldel i Randers.
De hedder Barú, og denne variant er skumfidus med mørk chokolade og saltkaramel.
Guf siger jeg bare!
Jeg var til et par loppemarkeder sidste søndag, men de skuffede mig en smule, men som du siger så er sæsonen kun lige begyndt og jeg satser da på nogle gode fund over de næste måneder
Jeg krydser fingre for os.
Der er den skønneste butik i Sæby “Retro’riet”. Priserne er ligeså skønne, og de får nye varer hver dag. Jeg fik flere dele af West Germany og Søholm til 250,-. Det var virkelig et fund!
Fedt tip til en sommertur. Tak.