Hverdagsliv. Mørkt når jeg tager afsted, og mørkt når jeg kommer hjem.
Solskin på min søndag
Sidste feriedag. Jeg var faktisk afsted i fredags, men med weekend til fyraften gik det let. I dag har jeg bare dimset rundt og nydt solskinnet. Alle julegaverne har efterhånden fundet sig til rette. Fik I lige, hvad I ønskede jer?
2014
Fuglen fløj. Året har stået på redebyggeri og pudsning af fjerene i nye omgivelser. Fra provinsliv til pulserende storby. Den krøllede signatur på købskontrakten er stadig den bedste, jeg nogensinde har sat. Jeg gør ikke i nytårsforsætter, men jeg drømmer om at rejse mere i 2015. Bare lidt. Jeg vil ønske jer alle et rigtig godt nytår. Og så håber jeg at vi ses både herinde og derude i det nye år.