Jeg rydder op. Flytter rundt. Bager fastelavnsboller.. igen.Jeg har købt falske påskeliljer, der aldrig springer ud. Og så har hundene været i vand og sæbe. Nu lugter her af våd hund.
Cado
De gamle Bilka skalstole har ladet livet. Det var tiltrængt. Halvdelen var bløde i ryggen, og det var med livet som indsats, når man satte sig ned. Erstatningen er Cado stole af Steen Østergaard. En 60’er stol i hvid plast og med lidt brugsspor på bagen. Men jeg elsker dem. Hvis nogen kender et godt middel til at skrubbe dem, så sig endelig til.