Menu

Havefesten der druknede…

Alt var klar, da regnen faldt i store mængder lørdag eftermiddag. Vi havde inviteret venner og kolleger til indflytterfest på terrassen. Havefesten måtte i rekordfart laves om til hyggelig hulestemning, inden gæsterne kom, og borde og bænke blev kastet ind i stuen. Jeg tror, vi var de eneste der ærgrede os, for alle lod til at hygge sig gevaldigt, og det samme gjorde vi, da pulsen atter havde lagt sig. Nummer 19 var fyldt med hjertevarme mennesker, der alle vil os det bedste, og det gør mig så glad. Så pyt med at det regnede resten af dagen.

Continue Reading

Home made paletas

Vi fik de lækreste, friske is i Berlin og var enige om, at dem måtte vi prøve at efterligne, når vi kom hjem. Paletas er hjemmelavede, mexicanske ispinde – lidt som vores sodavandsis men med mere frugt. Vi lavede to slags; jordbær/lime og yoghurt/bær. Det var aldeles nemt. De skal bare laves, inden man er ved at smelte væk i sommervarmen.   Jordbær og lime: Lad 1 liter friske (eller frosne) jordbær trække saft med 2 dl sukker i 1/2 time. Lad derefter blandingen simre i 5 min. og køl af. Blend det jævnt (om nødvendigt) med 1 1/4 dl vand og 2 spsk friskpresset limesaft.   Yoghurt og bær: Bring 1 1/2 dl vand 1 1/2 dl sukker i kog, og rør til sukkeret er opløst. Lad det afkøle. Blend 3 1/2 dl græsk yoghurt, sukkerlagen og 2 spsk honning. Læg bærrene i (ca. 4 dl friske hindbær, blåbær eller brombær).

Continue Reading