Heldige mig. I torsdags var det min fødselsdag, og jeg blev forkælet og fejret fra morgen til aften. Morgensang fra mine elever, masser af smil og kram på jobbet, Nam Noodles til aften og et fantastisk gensyn med Nick Cave og koncert-filmen “Distant Sky” i Biffen. Jeg kunne ikke have ønsket mig det bedre. Weekenden er gået med flag, fejring og fregner på næsen. Vi havde inviteret familien rundt om vores nye spisebord og ud i de nye havemøbler på terrassen. Forstadslivet tager altså kegler for tiden. Og så alle jeres varme hilsner og søde reaktioner på mit sidste indlæg. De rører mig hver og en. En dag er det slut herinde. Men så længe lysten til at dele mine øjeblikke er intakt, bliver jeg hængende. Og jeg synes det er så rart, at I kigger med over skulderen. Tak.
8 år
I 8 år har I holdt mine små hverdags-mosaikker ud herinde. Livet er gået op og ned. Med jer på sidelinjen. Det har jeg aldrig fortrudt. Men jeg sidder oftere og oftere med tanken om, hvornår det sidste punktum skal sættes herinde. Efter Instagrams indtog er dialogen herinde dalet markant. Jeg forstår det godt. Det skal gå stærkt på de sociale medier, og jeg er heller ikke selv god til at skrive små hilsner rundt omkring. Men jeg savner “de gode, gamle dage”, hvor snakken gik livligt rundt i de virtuelle kroge, og hvor sammenholdet var stærkt og udviklede sig til mange venskaber i det virkelige liv. Dem har jeg heldigvis endnu. En skønne dag drejer jeg nok nøglen om herinde og lukker og slukker – men ikke endnu. Jeg holder for meget af mit lille fristed, og der bliver nok nærmere tale om en langsom nedtrapning. I hvert fald er jeg overordentlig glad for alle jer, der har fulgt med igennem tiden, og stadigvæk kigger forbi. Tak for jer.
Påskeparat
Vi havde sat os et mål om at få stuen klar til min fødselsdag her i april, og vi nåede det. Endda før tid. Vi har haft søde gæster lige siden. Familiebesøg, sushi-date med gode venner og kaffeslabberas med brætspil. Nu tager vi lige en velfortjent renoverings-pause, lukker dørene ind til de ufærdige værelser og glemmer de små detaljer, der mangler at blive set til. I går hev vi et par klapstole ud på terrassen, missede med øjnene for solen og nød livet som husejere. Det føltes ubeskriveligt godt.