Menu

Vinterferie vol. 2

Jeg ignorerer kraftigt en øm hals og tilhørende søløve-hoste og fylder ferien med det, jeg kan holde til. Twin Peaks på skærmen – spændende men også virkelig sært, eller er det bare mig? Først på ugen kom en kær veninde med hjemmelavet Othello lagkage, en af mine absolutte favoritter. Vi skulle have vinterbadet ved havnefronten, men med mit skrantende helbred blev det bare til kaffe, kage og knevren. Det var mere end ok. Følg hendes kagekunst lige her. Familietid og fresia har fyldt min stue, og vi har fået malet svigerfamiliens nye hus og gjort klar til det store flytte-ryk-ind i weekenden. 1-2-3-bliv-rask blev der sagt. Jeg havde forestillet mig en mere rask og rørig udgave af min ferie, men når det ikke kan være anderledes, må man få det bedste ud af det hele.

Continue Reading

Vinterferie

Billederne her er faktisk ikke fra den vinterferie, der netop har overhalet mig. Jeg har slet ikke nået at samle kameraet op, lægge planer og lave aftaler. Måske jeg bare skal nyde tiden og gøre lige, hvad der falder mig ind. Der er ellers nok at tage fat på. Svigerfamiliens nye hus skal males og møbleres, serier skal indhentes og tøjskabet trænger til et kærligt eftersyn. I morgen vil jeg sove så længe jeg kan og vende verdenssituationen med sød veninde og sushi. Har I ferie, eller står den på hverdag?

Continue Reading

Sundere snacks

I søndags fik jeg trillet nogle sundere snacks til den lille sult, når jeg kommer hjem fra arbejde. I stedet for at gå på kikse-rov i skuffen kan jeg nappe et par stykker af disse fra køleskabet. De smager syndigt godt og er super lette at lave. Opskrift og ide er hentet her fra.

Continue Reading