Menu

Kom med ind: Kontor opdatering

Jeg har aldrig fået vist jer den overhaling, kontoret fik i vinters. En brugt reol fra HAY tog pusten fra mig, og så måtte der omrokeres herhjemme. Ida gav en fredagshånd med at samle bæstet og imellem os, så bliver den aldrig skilt ad igen! Det fungerer overraskende godt med de åbne hylder, der tvinger mig til at rydde op og holde orden. Og selvom reolen er stor, virker den let i sit udtryk. Siden jeg tog billederne, har jeg været igennem flere forskellige opstillinger for at udnytte reolen optimalt. Det er fedt, når almindelig opbevaring bliver dekorativt.

Continue Reading

Hjemmelavet hyldeblomstsaft

Hyldeblomster her, der og alle vegne gav mig lyst til at prøve kræfter med hjemmelavet saft i weekenden. Det var super let og smager himmelsk af sommer og sol. Der blev heldigvis nok til både køleskab og fryser. Opskrift på hyldeblomstsaft ca 30-40 hyldeblomstskærme 3 økologiske citroner 3 spsk. citronsyre 700 g. sukker (evt. rørsukker) 1 1/2 l vand Sådan gør du: 1. Skyl og rens skærmene og put dem i en stor gryde eller skål med låg. 2. Skyl citronerne og skær dem i skiver. Læg citronerne i gryden. 3. Bland citronsyren med sukkeret og opløs blandingen i kogende vand. Hæld sukkerlagen over skærmene, læg låg på gryden, og lad saften trække i køleskabet i 3-5 dage. 4. Si saften igennem et rent klæde og hæld den på rengjorte flasker. Tip: Hæld evt. hyldeblomstsaften i isterningeposer og frys den, så kan du lynhurtigt lave et glas koldt saftevand på de varme sommerdage.

Continue Reading

Weekendlykke

Gode gensyn fra kamerarullen. Fra en dejlig weekend uden planer. Bortset fra fredagspizza med gode venner. Planløse weekender får oftest ben at gå på alligevel. Denne var ingen undtagelse. Frokost i det fri, Asian Food Festival, Regattaliv på havnen, grillhygge, lørdagsøl og hyldeblomstbryg, som jeg snart må vise jer resultatet af. Jeg kan godt lide weekender uden planer.

Continue Reading