Ferien går med langsomme morgener i mit tempo, loppeture ud i det grå, og bøger under tæppet. Jeg har genlæst Maria Gerhardts “Transfervindue”. Det var lettere anden gang. Bogen giver gåsehud og en klump i halsen. Den uhelbredeligt syge forfatter klamrer sig til det smukke i hverdagen, mens hun gør status over det liv, hun aldrig fik lov at leve færdigt. Med alvor, afmagt og ironi minder hun os alle om, at vi skal leve livet, mens vi kan. En sårbar, ærlig og sanselig fortælling alle bør læse. Mindst en gang. Gem Gem Gem
Endelig efterårsferie
Nu er den her endelig. Efterårsferien. Vi er mange der har ventet på og trængt til den. Jeg vil vride det bedste ud af den.
Alene hjemme med Flex-Erling
Jeg har været alene hjemme hele weekenden. Min bedre halvdel var stukket af til søs. Til Livø. Imens har jeg haft tid til alting og ingenting. Jeg har bagt Flex-Erlings æblekage efter Annes opskrift. Det er vist meget godt, vi er to til at spise den om lidt. Gem