Intet slår feriefornemmelsen i maven. Tid til små aftaler og impulsive beslutninger. Jeg glæder mig til at tage hul på påskeferien. Med en unbrakonøgle og et projekt i sigte.
Weekendlykke
Jeg trængte i den grad til weekend, da det ringede ud til fyraften i fredags. Inden den om lidt står på emneuge og skemaløst kaos. Min weekend har indtil nu budt på burger og bio med gode folk, et dejligt gensyn og i morgen min mors fødselsdag i Skive. Hvordan nyder I jeres weekend?
Lighthouse
Et lille lyshus, udformet som Jens Bangs Stenhus i Aalborg, var en lille, ekstra julegave til Ida. Men jeg indså hurtigt, at jeg også selv måtte eje et. Kvinden bag er en ung designstuderende fra Aalborg, der har ladet sig inspirere af det industrielle miljø på og omkring havnen. Lyshusene var oprindeligt en del af en stand på Arkitektskolens julemarked for år tilbage, og de laves ikke længere. Men nogle gange er man ekstra heldig. Det var jeg, da jeg lokkede hende til at lave et par stykker til mig. Jeg er sikker på, at et lille lys i aftenmørket hjælper foråret på vej.