For mange har 2020 været en parentes. For os har det været et kæmpe udråbstegn. Et år vi aldrig glemmer. På godt og ondt. Et år der har sneglet sig afsted og er fløjet forbi på én og samme tid. 2020 var for os et ganske særligt år. Almas første. Hun har fyldt det meste af hjertekulen og kamerarullen. Lige som det skal være. Rigtig godt nytår derude.

Måske er der stadig enkelte, der kigger med over min skulder i ny og næ. Det er i så fald godt gået, for der er ikke meget liv i den efterhånden støvede og 10 årige blog. Sandheden er, at alt krudtet bruges på den anden side af skærmen. Verden er stor og ny for vores lille Alma, og vi forsøger på bedste vis at skærme og udfordre hende. Hun er en følsom og forsigtig lille fis, der ikke kaster sig i armene på hvem som helst. Det er hårdt ved de nybagte forældre, men hun rykker grænser og suger nysgerrigt livet til sig hver eneste dag. Jeg glæder mig til at opleve verden igennem hendes øjne og vise hende, at den slet ikke er så farlig endda.