Julen er pakket ned. Alligevel er der rester hist og pist. Både mors vanillekranse og bløde blandinger sendt fra Mermaids. Det er hvidt og koldt udenfor. Upraktisk men umanerligt pænt.
Weekendlykke
En weekend helt uden planer fik alligevel ben at gå på. Spontant veninde visit lørdag aften. Med slumretæppe og sjov sladder. Frisk søndagstur i anlægget med Ida, vognpark og vovser. Og napoleonshatte. Jeg er (næsten) klar til en maraton mandag.
Forlænget søndag
En weekend i laveste gear. Sygdom satte sig på min første arbejdsuge efter ferien. Så at få en ekstra time i døgnet foræret, var slet ikke dårligt. Tusind tak for jeres store opbakning til konkurrencen om et gavekort til Balsalen. Det er spændende at følge med i, hvad I ville vælge. Jeg finder en vinder på næste søndag. Så hold vejret indtil da.