Bedst som man lige havde vænnet sig til eftermiddagssolen på terrassen, må man igen indstille sig på sofa, slumretæppe og en god bog. Det kan nu også gå an, men jeg hepper alligevel på solen.
Man tør næsten ikke sige det højt. I frygt for at skræmme det væk. Men jeg er fan af det der forår.Jeg kan snildt vænne mig til havedøren på klem og vasketøjet, der tørrer i solen.
