I 8 år har I holdt mine små hverdags-mosaikker ud herinde. Livet er gået op og ned. Med jer på sidelinjen. Det har jeg aldrig fortrudt. Men jeg sidder oftere og oftere med tanken om, hvornår det sidste punktum skal sættes herinde. Efter Instagrams indtog er dialogen herinde dalet markant. Jeg forstår det godt. Det skal gå stærkt på de sociale medier, og jeg er heller ikke selv god til at skrive små hilsner rundt omkring. Men jeg savner “de gode, gamle dage”, hvor snakken gik livligt rundt i de virtuelle kroge, og hvor sammenholdet var stærkt og udviklede sig til mange venskaber i det virkelige liv. Dem har jeg heldigvis endnu. En skønne dag drejer jeg nok nøglen om herinde og lukker og slukker – men ikke endnu. Jeg holder for meget af mit lille fristed, og der bliver nok nærmere tale om en langsom nedtrapning. I hvert fald er jeg overordentlig glad for alle jer, der har fulgt med igennem tiden, og stadigvæk kigger forbi. Tak for jer.