Menu

Lucky me

Heldige mig. I torsdags var det min fødselsdag, og jeg blev forkælet og fejret fra morgen til aften. Morgensang fra mine elever, masser af smil og kram på jobbet, Nam Noodles til aften og et fantastisk gensyn med Nick Cave og koncert-filmen “Distant Sky” i Biffen. Jeg kunne ikke have ønsket mig det bedre. Weekenden er gået med flag, fejring og fregner på næsen. Vi havde inviteret familien rundt om vores nye spisebord og ud i de nye havemøbler på terrassen. Forstadslivet tager altså kegler for tiden. Og så alle jeres varme hilsner og søde reaktioner på mit sidste indlæg. De rører mig hver og en. En dag er det slut herinde. Men så længe lysten til at dele mine øjeblikke er intakt, bliver jeg hængende. Og jeg synes det er så rart, at I kigger med over skulderen. Tak.

Continue Reading

Bagjul

Kameraet glemte jeg i Skive, så jeg har støvet det gamle spejlrefleks frem fra gemmerne. Heldigvis huskede jeg mine gaver. De mest julede af slagsen nåede lige at komme i brug, inden juledagene var omme. Nu glæder jeg mig til sæson for vinterhi og nye sprøde bøger.

Continue Reading
1 2 3 36