Det blæser en hel pelikan. Jeg lader som ingenting. Jeg har bare tæer og spiser is.Postmanden har været forbi med godter fra det store udland. En fin medaljon og smukke fotos gemte sig i pakken – tak, Ida.
Forglem mig ej…
Så kom dagen, hvor jeg skulle køre Rasmus til lufthavnen og vænne mig til ca 5 uger alene på kvisten. Klargøring til rejsen har betydet, at vi har set meget lidt til hinanden. Det fik han rådet bod på i dag. På hjemturen fra lufthavnen havde han arrangeret, at jeg skulle gøre holdt i Århus og møde smykkedesigneren bag de ultra fine BAKS smykker.Han har for nylig fotograferet en kollektion for hende og tænkte, at det nok var noget for mig. Det var det. Og så var hun oven i købet smadder sød.Så kan jeg vist godt acceptere græs-enke titlen lidt endnu. Skulle nogen være nysgerrige efter, hvad den “gale” mand er taget til Mongoliet efter, kan man snuse lidt her.