– der ellers tegnede til at blive lang og sej.Dagen blev med ét forvandlet, da postbuddet kom forbi med denne fine pakke med det skønneste indhold. Smilet går nu fra øre til øre. Og det var lige hvad jeg trængte til på en dag, hvor jeg bare går og venter på at skulle afholde forældremøde :/Endnu en gang tak til søde, dygtige Anne for at gøre dagen lidt lettere at komme igennem
Den skal være så velkommen…
Jeg har længe haft en lille slat penge til fri disposition stående fra min fødselsdag i april, og efter lang overvejelse er jeg endelig blevet enig med mig selv om, at de skal bruges på denne fine plakat.Jeg vaklede egentlig imellem plakaten eller en hoptimist. Meeen jeg er altså ikke helt fan af de ny-producerede hoptimister, jeg vil hellere vente og finde en gammel én af slagsen med slitage på den helt rigtige måde.Jeg er godt tilfreds med resultatet af mine overvejelser, og når jeg engang får mig et køkken, der ikke (som nu) er så lille, at det går i ét med min stue, er jeg sikker på, at netop denne plakat vil pynte gevaldigt og måske endda opfordre mig til at stå bag gryderne 😉
Tøffelhelte, Lars Ulrich og folkevognsrugbrød…
Tilsætter man disse tre ingredienser med et lykkeligt brudepar og glade, feststemte gæster, ja så har man det ultimative bryllup. I går var vi i hvert fald til et fantastisk ét af slagsen hos gode venner. Dagen bød os på silende regn, men det skulle nu ikke tage modet fra os. Efter en smuk vielse blev brudeparret fotograferet af Rasmus i en gammel tog remise i Aalborg. Her blev det yndige smukt akkompagneret af rå og industrielle rammer.Maden, musikken og stemningen var helt i top, og brudgommens tale til sin brud slog benene væk under de fleste af os. Samhørighed, venskab og drømme blev med ét synonymer på dette indlægs overskrift. En tøffelhelt blev aflivet. Jeg selv er egentlig i tvivl om, hvorvidt han nogensinde har været.Godt gået!Vores gave til brudeparret var et gavekort til et dørskilt af keramikeren Susan Liebe.