Torsdag var store fyringsdag her i kommunen. Fire skoler skal lægges sammen til en, og der er ikke plads til alle. Der var plads til mig. Jeg er glad og lettet, men jeg må også indrømme, at det hele drøner rundt i hovedet på mig. Mange nye ting at forholde sig til.Weekenden er dog blevet brugt på at koble helt af og bare hygge igennem.
Mister man evnen til at sove længe, jo ældre man bliver?Jeg tror ikke, jeg kan længere. Måske var det fordi, solen tittede ind allerede fra morgenstunden. Måske fordi gaver og nye fund råbte på at finde deres plads. Måske bare fordi jeg skulle op og nyde, at jeg ingenting skulle. Hvem ved. Jeg er i hvert fald ved at være klar til en ny uge med nok at se til.