Menu

2017

Traditionen tro sluttes året af med en lille kavalkade af nogle af mine yndlings glimt fra året, der snart er forbi. 2018 får svært ved at fylde skoene ud på 2017. Vi har haft så mange gode oplevelser. Sammen. Rejser til New York, Berlin, Hamborg, Samsø og København, kuldegysende gode koncertoplevelser og maveglade restaurant-besøg. Vi har hverken tid eller råd til de samme, store armbevægelser i det kommende år. Vi bliver husejere til februar, og jeg grundglæder mig til at få sved på panden og jord under neglene, når vi sammen skal skabe vores drømmehjem. Vi har så mange gode oplevelser med i rygsækken, som vi heldigvis kan leve højt på længe endnu, men jeg ønsker mig altså en god, dansk sommer på terrassen. Drømmen om den lyserøde håndvask går i hvert fald i opfyldelse til februar. Rigtig godt nytår og tak fordi I gider kigge med.

Continue Reading

Et nyt kapitel i kalenderen

Juleferien er i hus, og i dag er det fredag. Det siger kalenderen. Jeg er allerede ferie-forvirret, og det er skønt. I aften er vi begge gået på ferie, og jeg glæder mig til at vride det sidste ud af årets dage sammen med ham den allerbedste. Jeg har været så heldig at vinde hele tre kalendere fra danske Notem Studio, så jeg er godt udrustet til at hoppe ind i 2018. Jeg gætter på, at vi får brug for både kalender og overblik i det nye år. Vi bliver nemlig husejere til februar. Jeg tæller ned. Fra nu af.

Continue Reading