Jeg nåede slet ikke at få vist jer min fine vægkalender før januar blev til februar. Jeg kunne ikke stå for den enkle, rå typografi, og kalenderen måtte bare med hjem fra julebazaren på Designskolen i Kolding.
Weekendlykke
Jeg har været syg det meste af ugen. Jeg er ikke den eneste, har jeg ladet mig fortælle. Jeg satser på at have taget min tørn i denne omgang. Jeg troede, jeg skulle være superhelt og deltage i verden i fredags. Jeg skulle bare være blevet under min dyne. Jeg er eminent dårlig til at være syg. Oveni hatten har jeg været alene hjemme. Ingen til at ynke med og hente og bringe. Men jeg overlevede og klarede både sushi i sofaen, fætter/kusine fest i Randers og serie-søndag under tæppet. Jeg håber, I er gået udenom sygdoms-muren og har nydt en solskinssød weekend.
Kom med ind: Tur – retur
Det lille ekstra-værelse i lejligheden har efterhånden haft mange forskellige funktioner og har gennemgået en del forandringer gennem tiden. Måske vil det altid være sådan, og måske er det i virkeligheden det, man har et ekstra værelse til; pludseligt opståede, nye behov. Rummet er gået fra at være en kirkegård for hjemløse ting, der blot hobede sig op – til kontor – til organiseret opbevaringsrum og nu tilbage til en god blanding af arbejdsværelse og opmagasinering. Med et ekstra navn på matriklen og hans behov for ofte at arbejde hjemme, måtte der tænkes kreativt og reetableres en lille, funktionel arbejdsstation. Fremfor et stort skrivebord blev løsningen en let, væghængt plade med en lækker, grøn linoleumstop på. Vi fik en rest træ savet til hos byggehandleren, linoleum plus en klat lim fik vi til en god pris hos den lokale tæppemand, og de rå hyldeknægte er fra svigerfars skur. Alt sammen for under en plovmand og lige i øjet, hvis du spørger os.