Jeg holder meget af hverdagen og rytmen, men den her feriefornemmelse behøver ikke ende lige foreløbigt.
Knock knock
Jeg er her endnu. Siden sidst har jeg lavet saltmandler for første gang. Det er jo alt for nemt. Købt en perlebroderet jakke, som jeg ikke helt ved, om jeg bliver dus med. Haft ubudne gæster på bloggen, der lagde den ned på iPad og mobil. Jeg tror, de er skræmt væk nu. Og så har jeg vinterbadet. Nok ikke for sidste gang.
Sol på min rude
Jeg nåede hjem i tide til at nyde solen, der bragede ind i min stue. Selv om morgenen giver mørket hurtigere slip. Jeg kan lide det.