Måneder har føltes som år, og alligevel er tiden gået stærkt. I sidste uge fik jeg nøglerne, og i weekenden var det endelig flyttetid. Det hele begynder at tage form, men der er stadig nok at se til.
Bare det altså snart var nu…
En tur ud i de regnvåde gader, mors hjemmestrikkede strømper og fastelavnsboller. Tiden går hurtigt og langsomt på samme tid. Om en uge smøger vi ærmerne op og rykker nordpå. Indtil da må man få det bedste ud af ventetiden.
Nanna Ditzel
Meget er røget til genbrug, men enkelte ting har fundet nye hjem og har kastet lidt håndører af sig. Og med penge på lommen kan drømmene hurtigt få ben at gå på. Underhylden på det gamle Ikea sofabord var efterhånden omdannet til Eigils hundekurv og skreg på en udskiftning. Valget var ikke svært. Trissebordet af Nanna Ditzel er en klar favorit hos mig. Jeg valgte at gå efter et udstillingsbord til en god pris og fik en slibning med i handlen. Jeg er ovenud tilfreds.