Fine sager kom med hjem fra København. #1 Lågkrukke købt i Dansk på Istedgade. #2 Holmegaard Palet pruttet ned i pris på ægte jydemanér. #3 Fineste kalenderlys fra Skandinavisk købt i Shop Dora på Værnedamsvej.
En uge mere, tak…
En efterårsferie lakker mod enden. Den er nydt til det sidste. Der har været tid til det hele. Til at køre ud i det grå. Til at hilse på køerne og til at smække fødderne op. Ferien blev rundet af i København i Tennas dejlige selskab. Vi har shoppet, hygget, pruttet om prisen, grint, sunget og spist sushi i sengen. Sådan skulle alle ferier slutte.
F-e-r-i-e
Det er fredag. Det er weekend. Og det er ferie. Jeg glæder mig til lange morgener, god tid, sjove oplevelser og til at slippe tempoet. I aften skal jeg i biffen og gyse sammen med en god veninde. God weekend folkens.