#1 Genbrugsfund med nostalgi. Bemærk F. Helmers gamle bøjle der nu hænger i mit soveværelse. #2 Hæklestop – endnu en lektion med svigermor er påkrævet! #3 Udsalgsshopping. #4 Kom-i-godt-humør-kager. Opskriften er her fra. #5 Hvad skal man med en 3-personers sofa, når vi kan være tre i hjørnet? 😉
I manegen…
Netop hjemvendt fra biffen. Træt og med retning mod dynen.På det store lærred udfoldede klovnen over dem alle sig, og man var godt underholdt hele vejenigennem. Filmen har måske ikke helt den samme nerve som serien, men tæer blev krummet, kæber tabt og lattermuskler motioneret. Så forlanger jeg ikke mere.Godnat…
Højt fra træets…
Det kan godt være, at julepynten i år er en anelse skrabet og minimalistisk herhjemme, men et grønt, pyntet træ vejer da op for det hele.Det er faktisk vores allerførste juletræ overhovedet, og da vi ikke skal holde jul hjemme, har vi besluttet at have træet til at stå og pryde hele december. Det gør det altså lidt nemmere at komme op om morgenen, når det står og smiler til en i stuen 😉