Man skal passe på med at fortælle om sine små gemmesteder ude i landskabet, men jeg vil nu alligevel godt dele mit med jer.Når vi herhjemme trænger til at få sand imellem tæerne, bade og købe is til overpris, så vil vi helst gøre det uden en helt masse andre som tilskuere. Blokhus, Løkken og alle de andre populære og ikke mindst skønne steder er bare ikke noget for os. Vi kan godt lide ro og plads. Det lyder måske lidt pensionist-agtigt men sådan er det nu engang.Den oplagte strand for os at køre til er Øster Hurup lidt udenfor Hadsund, men det er med årene blevet det rene turistmekka, så vi tager istedet til Als Odde blot få km derfra. Der er sand, vand, isbar og (lidt) liv – vi er trods alt ikke eremitter 😉
Hvem der bare…
– havde dette som sin arbejdsplads.Det har min kæreste meget af tiden. Udover at fotografere i sit studie er han også blevet fotograf for et ejendomsmægler-selskab.I dag lød én af opgaverne på at fotografere et stråtækt sommerhus med udsigt til Kattegat. Jeg gjorde ham selskab på turen og fortrød det ikke en meter. Mols har noget af Danmarks smukkeste natur og kan klart anbefales at besøge. Vi sluttede med en eftermiddagsis ved Sletterhage strand, hvor nogle af disse billeder er taget.Bambi blev såmænd foreviget i baghaven til det sommerhus, der skulle fotograferes, og det er et mirakel, at den stadig er i stand til at stå op, efter det hyl undertegnede satte i, da Bambi pludselig tonede op foran os 😉
Der skal så lidt til…
– for at gøre mig glad i låget på en trist og regnvåd onsdag i min sommerferie.Jeg kan vitterligt ikke huske, hvornår jeg sidst har købt en cd. I ved, sådan en rund, skinnende skive med musik på 😉 For “nu om dage” kan man jo hente og købe hele baduljen på nettet.Men de sidste par uger har jeg for første gang i umindelige tider haft lyst til at købe en vaskeægte cd – nemlig Oasis’ nyeste opsamlingsplade. I mine “unge dage” var de simpelthen toppen af poppen for mig – kun lige overgået af Ace of Base 😉Da jeg tidligere i dag var ved at rydde op i et skab, fandt jeg pludselig hele to Oasis cd’er, som jeg fuldstændig havde glemt, at jeg havde (så er det altså nogle dage siden, man sidst har haft fingrene i sin pladesamling). Det kunne nu kun gå for langsomt med at få Morning Glory kylet på afspilleren (der i øvrigt snart udånder – sikkert pga. kedsomhed).Så nu render jeg glad rundt med støvklud og Ajax og omrokerer nips og gejl i hele hytten, imens jeg skråler “Some might say, that sunshine follows thundeeeeeer”! 😉