En weekend der let kan tåle et tryk på repeatknappen. Glædelige gensyn med unger og kollegaer i Hobro gav hjertehop. Søndag var kage og Kildepark med to af de allerbedste.
Sommersøde Sæby
Jeg er så heldig at have en sød veninde i Sæby. En sommerperle af en by. Vi gav den som turister i går. Med smørrebrød på Svogers Spiseri og stop ved alle kunsthåndværkere i byen. Is på havnen og ravrov på stranden. Vi lagde blandt andet vejen forbi Retro’riet og et andet helt særligt sted. Mere om det. Snart.
Balsalen goes green
Det er næppe gået nogens næse forbi, hvor meget planter efterhånden har sneget sig ind i indretningen. Trine fra Balsalen har taget efterspørgslen på de grønne tendenser til sig og har valgt at føje planter til sit sortiment. Torsdag aften slog hun dørene op til en grøn inspirationsaften i Balsalens Rum, hvor vi blev forkælet ud over det sædvanlige med bl.a. drinks fra Cocktailkonsortiet og nordisk tapas fra Langhoff & Juul. Efter maden smøgede vi ærmerne op og blev udfordret i en stylingkonkurrence under temaet #balsalengoesgreen. Aftenen blev rundet af med jord under neglene, da vi skulle forme vores egen kokedama – en hængende plante. Et japansk inspireret alternativ til potteplanten. Tak for en inspirerende, lærerig og ikke mindst sjov aften til Trine, Monica, Ida, Heidi, Kaare, Stine og Lars.