Jeg har brug for lidt eksperthjælp.Jeg har for nylig købt denne papirholder i IKEA og vil gerne beklæde den med papir/tapet for at gøre den lidt mere personlig, men jeg ved faktisk ikke, hvor jeg skal starte, og hvor jeg skal slutte.Kan man overhovedet bruge papir, eller skal det helst være tapet, når det nu er træ, der skal beklædes? Og hvilken slags lim skal jeg bruge? Trælim, tapetklister eller.. ?Jeg håber, der er nogen, der har noget erfaring, de vil dele med mig – og sikkert også andre
Ingen enlige svaler her…
Nok er det ikke svaler men i hvert fald nogle søde, små, buttede fugle, som nu hænger og pynter i vores stue. Det er næppe svært at gætte, at jeg har hentet min inspiration fra Rie Elise Larsens fugleophæng. Jeg vil dog have skiftet den hvide snor ud med en mere sprælsk farve, for som den hænger nu, synes jeg, at den hvide snor falder alt for meget i med væggen.Nu er spørgsmålet bare hvilken farve snoren skal have? Jeg overvejer lidt en neon-lyserød.
Øvelse gør mester…
Jeg er ikke ligefrem nogen Clevin med en saks i hånden, men man bliver jo så inspireret af alle jer, der er så gode til at tapetsere æsker og møbler i alverdens lækre farver og mønstre, så i dag kastede jeg mig ud i disciplinen.Jeg startede dog med et mindre projekt. En brun og kedelig kina-bog blev beklædt med noget papir fra Rie Elise Larsen og så satte jeg en fugl på til pynt. Jeg kan dog ikke selv tage æren for ideen, jeg blev kraftigt inspireret af et billede jeg så i Malenes indlæg tidligere i dag.Selvom jeg stadig tager meget spæde, kreative skridt, så er jeg selv godt tilfreds med min nye notesbog