Fotokunst på væggen og fine prikker til sommerens fester. Kunst kan man ikke altid forklare, nogle gange er det bare en følelse Om det er stemningen i motivet, farverne eller den rå virkelighed foran linsen, ved jeg ikke. Men jeg var aldrig i tvivl om, at de to kirgisiske volleyballspillere skulle hænge her hos mig. Har I fotokunst på væggene?
Balsalen goes green
Det er næppe gået nogens næse forbi, hvor meget planter efterhånden har sneget sig ind i indretningen. Trine fra Balsalen har taget efterspørgslen på de grønne tendenser til sig og har valgt at føje planter til sit sortiment. Torsdag aften slog hun dørene op til en grøn inspirationsaften i Balsalens Rum, hvor vi blev forkælet ud over det sædvanlige med bl.a. drinks fra Cocktailkonsortiet og nordisk tapas fra Langhoff & Juul. Efter maden smøgede vi ærmerne op og blev udfordret i en stylingkonkurrence under temaet #balsalengoesgreen. Aftenen blev rundet af med jord under neglene, da vi skulle forme vores egen kokedama – en hængende plante. Et japansk inspireret alternativ til potteplanten. Tak for en inspirerende, lærerig og ikke mindst sjov aften til Trine, Monica, Ida, Heidi, Kaare, Stine og Lars.
Pæn indpakning
Fin camouflage til kedelige vatrondeller. De klare Iittala referencer og den dybe, blå farve fangede mit øje. Lågkrukken er fundet i Kvickly til blot 30,-