Jeg har ellers altid svoret, at jeg aldrig ville begynde at samle på stel og den slags. Jeg har nok at gøre med at holde øje med ting fra Cathrineholm, men hvis jeg nogensinde skulle begynde at samle på noget i porcelæn, så ville mit valg helt sikkert falde på Pepe and Friends fra Rosenthal.Jeg havde det i hænderne for første gang i går, og det gjorde ikke forelskelsen spor mindre. Jeg elsker farverne, formerne og ikke mindst humoren i serien.
Støj på hjernen…
Jeg har siden min Viborg-tur i lørdags haft støj på hjernen – på den gode måde.I en tøjbutik i Sct. Mathias Centret faldt jeg nemlig pladask for mærket Sonjas Støj – eller bare Støj. Måske er jeg so last season, men jeg er altså ikke stødt på mærket før nu, og jeg har stadig ikke tilgivet mig selv for at gå fra denne kjole til 399,-Nogle gange finder man bare et design, der rammer plet, og hvor man kunne eje det hele, sådan har jeg det lige nu…
Den skal være så velkommen…
Jeg har længe haft en lille slat penge til fri disposition stående fra min fødselsdag i april, og efter lang overvejelse er jeg endelig blevet enig med mig selv om, at de skal bruges på denne fine plakat.Jeg vaklede egentlig imellem plakaten eller en hoptimist. Meeen jeg er altså ikke helt fan af de ny-producerede hoptimister, jeg vil hellere vente og finde en gammel én af slagsen med slitage på den helt rigtige måde.Jeg er godt tilfreds med resultatet af mine overvejelser, og når jeg engang får mig et køkken, der ikke (som nu) er så lille, at det går i ét med min stue, er jeg sikker på, at netop denne plakat vil pynte gevaldigt og måske endda opfordre mig til at stå bag gryderne 😉