I går var mine forældre på besøg. Vi nåede vidt omkring. Faktisk hele Mariagerfjord rundt.Vi gjorde holdt i Mariager, hvor vi spiste fint og godt på Postgården. Med bolsjer i tasken fra Lækkerifabrikken og en is i hånden gik turen videre langs fjorden. I Oue stoppede vi foran den nu lukkede friskole, hvor jeg i sin tid var i praktik. Ren nostalgi.I dag har jeg trodset blæst og kulde og været til årets første gode marked i Viborg. Det var som at se køer komme på græs 😉
Trapholt
Trapholt i Kolding har for tiden udstillinger lige efter mit hjerte.På plakaten er blandt andet Finn Juhl og Dansk Stoledesign. Men især Snedkernes Efterårsudstilling var et besøg værd. Det var et slaraffenland af lækre, fantasifulde møbel-prototyper og accessories til boligen.Eneste minus ved udstillingerne er, at der er niks pille ved det hele, og det kan altså være svært!
Mads og monopolet
Hver lørdag formiddag skulle starte i selskab med Mads, Monopolet og Ida.Live i Aalborg Teater. Det dur bare!Nu retter jeg skriftlige afleveringer og læser dameblade. Om lidt skal stængerne på langs, og så giver jeg min sidste støtte til det håndbold.