I eftermiddag skal jeg møde en ny verdensborger. Og gaven har ligget klar længe. Den nybagte mor sætter ligeså stor pris på nostalgi og fine fund som jeg, så jeg håber, at barselsgaven rammer plet. Om ikke andet kan den stolte storebror lege med sættet, indtil bettebror bliver stor nok
Tik tak…
Har ønsket mig et flip-ur i evigheder. Nu har jeg foræret det til mig selv. God weekend.
Det’ gas!
I weekenden besøgte jeg Gasmuseet i Hobro. Det lyder måske ikke særligt ophidsende med et museum om gassens udvikling og anvendelse gennem tiden, men det var faktisk rigtig spændende. Især udstillingen “Da farmor var ung” fængede. Nostalgi og retro for alle pengene. Museet er et lille men hyggeligt og lærerigt sted for hele familien. Jeg vil dog anbefale, at man besøger stedet i højsæsonen, hvis man vil undgå privat eskorte af en meget fortællelysten museumsinspektør med god tid 😉