Menu

Sensommer bio…

Et par snapshots fra weekenden. Lørdag aften var vi til “Film i skoven”, hvor filmen Avatar blev vist ved St. Økssø i Rold Skov. Filmen blev vist i forbindelse med Rold Skovs Filmfestival, der fandt sted hen over weekenden.Det var super hyggeligt (og lidt koldt) at sidde der med tæpper og popcorn og se film under stjernerne, imens det puslede ude fra skoven. Weekenden bød også på marked i Viborg, hvor vi slæbte afsted med få men gode fund.En svensk Holmegaard lignende vase i den skønneste blå farve og bedst af alt – en Verner Panton LamPetit til 10 kroner!! Den har godt nok slået en flig af plastikken på foden, men stiller man den lidt strategisk som på billedet, så er der aldrig én, der opdager det. Jeg måtte godt nok også putte mit bedste krejler-/pokerface på, da jeg skulle lade som om, at jeg overhovedet ikke anede, hvad det var for en lampe, for det gjorde sælgeren tydeligvis ikke. Hvad gør man ikke for et godt køb? 😉

Continue Reading

Göteborg…

Små snapshots fra vores weekend i Göteborg.Er man til shopping i smukke og ikke mindst overskuelige omgivelser, så er Göteborg stedet. Nu har jeg været der to gange, og jeg føler mig allerede helt hjemme i byen. Det gjorde bestemt heller ikke atmosfæren ringere, at der netop i den forgangne weekend var et kultur-arrangement kaldet Way Out West, så gaderne var fyldte med livemusik og gøgl. Nogle af højdepunkterne var uden tvivl turen op i Göteborgs nye pariserhjul med 360 graders udsigt over hele byen og kanalrundfarten, hvor man får set en masse af byens seværdigheder på en nem og bekvem måde, når fødderne er ømme og armene lange af at bære på poser 😉

Continue Reading