Alt var klar, da regnen faldt i store mængder lørdag eftermiddag. Vi havde inviteret venner og kolleger til indflytterfest på terrassen. Havefesten måtte i rekordfart laves om til hyggelig hulestemning, inden gæsterne kom, og borde og bænke blev kastet ind i stuen. Jeg tror, vi var de eneste der ærgrede os, for alle lod til at hygge sig gevaldigt, og det samme gjorde vi, da pulsen atter havde lagt sig. Nummer 19 var fyldt med hjertevarme mennesker, der alle vil os det bedste, og det gør mig så glad. Så pyt med at det regnede resten af dagen.
Sommer flashback
Jeg har tømt sommerrullen. Det føles allerede som evigheder siden, nu hvor hverdagen har overtaget og varmen har forladt os for en stund. Jeg kunne godt nuppe en lun sensommer.
Bare tak…
Tusind tak for jeres omsorg og rare ord i forbindelse med mit seneste indlæg. Tiden læger alle sår. Det er sandt, hvad man siger, men av hvor jeg mangler ham. Nu skuer vi fremad. Støver kalenderen af, sætter krydser og drømmer om alle de steder, vi gerne vil hen, nu hvor vi bare kan suse afsted.