Menu

Give away – Balsalen

Balsalen Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. Men i hjertet af Århus, inde i en idyllisk baggård, holder Balsalen til. Kvinden bag hedder Trine. En ildsjæl, der efter år i Indien og USA tog springet og startede et kreativt kontorfællesskab op, der senere blev til Balsalen. Det hele startede med unikke, quiltede tæpper importeret fra Indien, som stadig er et omdrejningspunkt i butikken. Trine er passioneret og håndplukker selv alle sine varer til hylderne. Gode materialer og lækkert design er i fokus. Butikken er et fint miks af nyt og gammelt. Den er æstetisk og hjemligt indrettet, og man får varerne præsenteret i opstillinger, man har lyst til at tage med hjem. Udover et lækkert varesortiment kan Balsalen tilbyde noget, som de færreste butikker i dag kan; den gode oplevelse. Med mange af varerne følger nemlig en sjov historie eller en lille anekdote. Der skal være tid til kunderne. Jeg har fået lov til at udlodde et gavekort på en værdi af 1.000,- til Balsalen. Gavekortet kan bruges til både webshop og den fysiske butik. Vintage varer forhandles kun via butikken, men meget af udvalget kan ses på Instagram og Facebook. Sådan deltager du: Gå ind på Balsalen og tjek det fine udvalg. Fortæl hvad du vil bruge gavekortet på, hvis du bliver den heldige. Husk at skrive din mailadresse. Konkurrencen kører indtil søndag d. 2/11, hvor jeg trækker en heldig vinder. Held og lykke!   Instagram: Balsalen Facebook: https://www.facebook.com/Balsalen?fref=ts

Continue Reading

Pernille Egetoft

Hvad er lykke? Et stort spørgsmål først og fremmest. Pernille Egetoft har med sit afgangsprojekt fra Designskolen illustreret og beskrevet 21 kvinders bud på lykkebegrebet. Med sin genkendelige streg og skrift mindes man om, side for side, hvor vigtigt det er at sætte pris på selv Minnetonka støvler. Bogen giver smil på læben og stof til eftertanke. Jeg synes bestemt, I skal lægge vejen forbi Pernilles magiske, hverdags univers. Og kan I heller ikke leve uden 21 bidder af lykken, så kan den bestilles via Pernille selv.   Det håndlavede visitkort stammer helt tilbage fra en julebazar i Kolding, hvor Pernille havde en stand. Hvem sagde samler?

Continue Reading

No place to hide

Kristina fremviste forleden denne plakat fra Skive Museum. Det var lige den, der manglede bag min sofa, kunne jeg mærke. I weekenden skulle min nevøs 1 års fødselsdag fejres i Skive, og det var oplagt at snuppe plakaten med hjem. Hvad der skulle have været et hurtigt hej og farvel på museet, blev til en halv times rundtur af en meget passioneret ansat. Hun syntes, at jeg skulle se både børnemuseet og den gamle isbjørn. En isbjørn som, jeg kan tage min del af æren for, blev hudløs på snuden i 90’erne. Jeg synes bestemt, museet er et besøg værd, hvis man er på de kanter. Især børnemuseet er gennemført og lærerigt for de mindste.

Continue Reading