I går var mine forældre på besøg. Vi nåede vidt omkring. Faktisk hele Mariagerfjord rundt.Vi gjorde holdt i Mariager, hvor vi spiste fint og godt på Postgården. Med bolsjer i tasken fra Lækkerifabrikken og en is i hånden gik turen videre langs fjorden. I Oue stoppede vi foran den nu lukkede friskole, hvor jeg i sin tid var i praktik. Ren nostalgi.I dag har jeg trodset blæst og kulde og været til årets første gode marked i Viborg. Det var som at se køer komme på græs 😉
Mister man evnen til at sove længe, jo ældre man bliver?Jeg tror ikke, jeg kan længere. Måske var det fordi, solen tittede ind allerede fra morgenstunden. Måske fordi gaver og nye fund råbte på at finde deres plads. Måske bare fordi jeg skulle op og nyde, at jeg ingenting skulle. Hvem ved. Jeg er i hvert fald ved at være klar til en ny uge med nok at se til.