Lige lidt billedspam fra den London-tur jeg var på her i efterårsferien. Kameraet er fyldt med gode billeder, så det er svært at sortere.Det var min første tur til London men bestemt ikke den sidste. Jeg var helt overvældet af de mange spændende indtryk, og især de små områder som f.eks. Notting Hill imponerede mig. Vi besøgte selvfølgelig mange af de obligatoriske ting som den store Oxford Street og alle seværdighederne, men jeg var nu altså mest tilpas, når vi fandt ind i de små hyggelige områder som f.eks. St. Cristopher’s Place, der i den grad kan anbefales. Menneskemængden er en helt anden, når man finder de små helle-steder rundt om i byen, og udvalget af butikker er langt mere spændende og varieret, hvis man spørger mig.Et af højdepunkterne på turen var helt klart musicalen The Lion King, som vi var så heldige at få billetter til en aften. Det var virkelig en fantastisk oplevelse.
Novice i nød…
Størstedelen af min efterårsferie skal tilbringes i godt selskab i London, og jeg glæder mig som et lille barn, for tro det eller ej, jeg har aldrig sat mine ben der før!Den konstatering medfører typisk altid tabte kæber på gulvet og måbende blikke, men det er altså sandt. Jeg skal til London for første gang i mit liv.Og det er her I kommer ind i billedet. For sidder nogle derude med gode tips om mad, shopping og seværdigheder, så vær endelig ikke bleg for at dele. Jeg kunne godt bruge nogle fif 😉
Sensommer bio…
Et par snapshots fra weekenden. Lørdag aften var vi til “Film i skoven”, hvor filmen Avatar blev vist ved St. Økssø i Rold Skov. Filmen blev vist i forbindelse med Rold Skovs Filmfestival, der fandt sted hen over weekenden.Det var super hyggeligt (og lidt koldt) at sidde der med tæpper og popcorn og se film under stjernerne, imens det puslede ude fra skoven. Weekenden bød også på marked i Viborg, hvor vi slæbte afsted med få men gode fund.En svensk Holmegaard lignende vase i den skønneste blå farve og bedst af alt – en Verner Panton LamPetit til 10 kroner!! Den har godt nok slået en flig af plastikken på foden, men stiller man den lidt strategisk som på billedet, så er der aldrig én, der opdager det. Jeg måtte godt nok også putte mit bedste krejler-/pokerface på, da jeg skulle lade som om, at jeg overhovedet ikke anede, hvad det var for en lampe, for det gjorde sælgeren tydeligvis ikke. Hvad gør man ikke for et godt køb? 😉