Hverdagsliv.
Mørkt når jeg tager afsted, og mørkt når jeg kommer hjem.
Sidste feriedag.
Jeg var faktisk afsted i fredags, men med weekend til fyraften gik det let.
I dag har jeg bare dimset rundt og nydt solskinnet.
Alle julegaverne har efterhånden fundet sig til rette.
Fik I lige, hvad I ønskede jer?
Fuglen fløj.
Året har stået på redebyggeri og pudsning af fjerene i nye omgivelser.
Fra provinsliv til pulserende storby.
Den krøllede signatur på købskontrakten er stadig den bedste, jeg nogensinde har sat.
Jeg gør ikke i nytårsforsætter, men jeg drømmer om at rejse mere i 2015. Bare lidt.
Jeg vil ønske jer alle et rigtig godt nytår.
Og så håber jeg at vi ses både herinde og derude i det nye år.