Påskeferien er skudt i gang på bedste vis.
Med gode kollegaer, lagkage, strandtur, varme hilsner fra venner og familie og chokoladesød påskepost fra Sv. Michelsen.
I går rundede jeg 30 år, og ferien skal blandt andet bruges på at fejre det med dem, jeg holder allermest af.
Den ene dag bider den anden i halen for tiden.
Men med påskeferie lige om hjørnet får man lidt ekstra at give af.
5. april har efterhånden sat sig fast i mit hoved.
For fire år siden trykkede jeg for første gang “udgiv indlæg”. Det har jeg aldrig fortrudt.
Der er sket en del i de forgangne år. Også på bloggen.
Men for mig er den stadig et nøglehul til mig og mit. Om alt og ingenting. Lige som jeg kan lide det.
“Hvor kragerne vender” hedder den endnu. Og det bliver den nok ved med.
For havde det ikke været for larmende stilhed og udsigt til pløjemarker, var den sikkert aldrig blevet til.
Tak fordi I hænger på.