Blå blomster i postkassen kan redde enhver tung onsdag.
Jeg synes, jeg knokler løs for at følge med tiden, og alligevel er jeg hele tiden lidt bagud.
Nu vil jeg glemme klokken og køre nordpå mod en god veninde.
Mister man evnen til at sove længe, jo ældre man bliver?
Jeg tror ikke, jeg kan længere. Måske var det fordi, solen tittede ind allerede fra morgenstunden. Måske fordi gaver og nye fund råbte på at finde deres plads. Måske bare fordi jeg skulle op og nyde, at jeg ingenting skulle. Hvem ved. Jeg er i hvert fald ved at være klar til en ny uge med nok at se til.
