Kender I det, at man går fra en ting, og i det øjeblik man kommer hjem ved man, at man ikke kan leve uden det?
Sådan har jeg haft det siden en julebazar på Koldings Designskole i december.
Jeg gik tomhændet fra Pernilles fine stand og har fortrudt det inderligt lige siden. Jeg har fulgt med på hendes blog siden da og tog mig forleden dag sammen og spurgte, om hun skulle have lyst til at lave nogle tegninger til mig – og det havde hun.
Nu sidder jeg med et smil fra øre til øre og nyder synet af de smukkeste tegninger. Tusind tak, Pernille.