Menu

Øvelse gør mester…

Jeg er ikke ligefrem nogen Clevin med en saks i hånden, men man bliver jo så inspireret af alle jer, der er så gode til at tapetsere æsker og møbler i alverdens lækre farver og mønstre, så i dag kastede jeg mig ud i disciplinen.
Jeg startede dog med et noget mindre projekt. En brun og kedelig kina-bog blev beklædt med noget papir fra Rie Elise Larsen, og så satte jeg en fugl på til pynt.
Jeg kan dog ikke selv tage æren for ideen. Jeg blev kraftigt inspireret af et billede jeg så i Malenes indlæg tidligere i dag.
Selvom jeg stadig tager meget spæde kreative skridt, så er jeg selv godt tilfreds med min nye notesbog :)

Ingen kommentarer

Støj på hjernen…

Jeg har siden min Viborg-tur i lørdags haft støj på hjernen – på den gode måde.
I en tøjbutik i Sct. Mathias Centret faldt jeg nemlig pladask for mærket Sonjas Støj – eller bare Støj. Måske er jeg so last season, men jeg er altså ikke stødt på mærket før nu, og jeg har stadig ikke tilgivet mig selv for at gå fra denne kjole til 399,-
Nogle gange finder man bare et design, der rammer plet, og hvor man kunne eje det hele, sådan har jeg det lige nu…

1 kommentar

En glemt oase…

Man skal passe på med at fortælle om sine små gemmesteder ude i landskabet, men jeg vil nu alligevel godt dele mit med jer.
Når vi herhjemme trænger til at få sand imellem tæerne, bade og købe is til overpris, så vil vi helst gøre det uden en helt masse andre som tilskuere. Blokhus, Løkken og alle de andre populære og ikke mindst skønne steder er bare ikke noget for os. Vi kan godt lide ro og plads. Det lyder måske lidt pensionist-agtigt men sådan er det nu engang.
Den oplagte strand for os at køre til er Øster Hurup lidt udenfor Hadsund, men det er med årene blevet det rene turistmekka, så vi tager istedet til Als Odde blot få km derfra. Der er sand, vand, isbar og (lidt) liv – vi er trods alt ikke eremitter 😉

Ingen kommentarer